Vinterjakker der virkelig holder kulden ude

vinterkulde

Når vinden blæser og frosten bider, med andre ord når den danske vinter rigtig har fat, er det blevet tid til at man finder det varme tøj frem. Udover uldne sweatre og gode, tykke strømper, er der naturligvis en bestemt beklædningsdel der er helt og aldeles uundværlig i den kolde tid: det handler naturligvis om vinterjakker, som du kan læse mere om lige her.
Og her er det ikke nok med bare den første og billigste, man falder over. Når det handler om overtøj til vinteren, kan det virkelig betale sig at lede efter en jakke af god kvalitet. Der kan nemlig være helt utrolig stor forskel på vinterjakker, og når man står og venter på bussen i bidende kulde, så bliver man med sikkerhed glad for at have brugt lidt ekstra tid og penge på at vælge den rigtige.

Stor forskel på materialer i vinterjakker

Vinterjakker fås jo i alskens materialer. Dynejakker er utroligt populære, og det vatterede materiale er da også et godt valg, hvis man gerne vil have en jakke hvor man ikke nødvendigvis behøver have en stor og tyk sweater indenunder. Vinterjakker lavet af dette materiale er nemlig meget ofte varme nok i sig selv. En anden fordel ved dynejakker, er at de er forholdsvist vandafvisende, hvis man lige bliver overrasket af en kort byge.
Uld er et andet traditionelt materiale man ofte laver overtøj af. I modsætning til dynejakker, har vinterjakker fabrikeret i uld ofte et mere raffineret design. Hvis man lægger vægt på en mere klassisk og elegant tøjstil, vil uld derfor ofte være et bedre valg. Til gengæld er det oftest nødvendigt med en ekstra trøje under en uldjakke, der tit ikke er helt varm nok i sig selv. Men det hele kommer selvfølgelig an på hvor kuldskær man er.

Vinterjakker til den modebevidste forbruger

Selvom det er vigtigt at vælge en god kvalitet først og fremmest, behøver det selvfølgelig ikke at betyde, at man skal gå på kompromis med stilen. Vinterjakker fås jo i et hav af udgaver og modeller, så det er helt sikkert muligt at finde en jakke der opfylder alle de krav man har. Der var måske engang hvor vinterjakken mest af alt lignede en polstret kartoffelsæk, men sådan er det i hvert fald ikke nu om dage.
Hvis man er til den sporty stil, findes der et hav af skijakker i alverdens farver og med masser af detaljer, der er med til at gøre en simpel jakke meget mere spændende. Er man mere til det klassiske udtryk, kan man vælge og vrage mellem et utal af designs: med og uden bælte, lange og korte, med og uden krave eller hætte. Det er sådan set kun pengepungen der sætter begrænsningen. For outdoor-typerne er der de vamsede vildmarks-jakker med pelskrave, og det behøver man ikke være nord for Polarcirklen for at sætte pris på. På en rigtig kold februardag kan temperaturen sagtens nå helt derned, hvor selv en parka med pels overhovedet ikke føles for varm.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*