E-numre.dk er et opslagsværk

www.e-numre.dk er et hobbyprojekt, hvor de samler viden om e-numre og tilsætningsstoffer. De har lavet en liste med de fleste e-numre og deres indhold. Det kan være, du spørger dig selv, hvorfor det overhovedet er relevant for dig. Det er det fordi, e-numre er tilsætningsstoffer, der er i vores fødevarer. De eneste fødevarer, der helt sikkert ikke har e-numre er dem, der hverken er tilberedt eller blandet med andet.

Der er f.eks. ikke tilsætningsstoffer i kartofler, men det er der til gengæld i det meste brød du køber. En vare behøver ikke være sund, fordi den ikke har e-numre. Den er heller ikke nødvendigvis usund, fordi den har. E-numre er nemlig rigtigt mange forskellige ting, og det er derfor, det kan virke så forvirrende. Som forbrugere er det vigtigt, at vi sætter os ind i, hvad vi spiser. Vores fødevarer er faktisk det vi lever af at indtage, og det er vigtigt, at vi spiser det, der er godt for os. Og eksempelvis undgår stoffer, vi er allergiske overfor.

Kunstige og naturlige e-numre

Der er både e-numre, som forekommer i naturen og kunstigt fremstillede e-numre. Det er en af grundene til, at det kan være svært at navigere i. Et eksempel på e-numre er farver. Meget af den mad vi spiser og stort set alle læskedrikke har kunstige farvestoffer. Det er fordi, der er større sandsynlighed for at vi tror det smager på en bestemt måde, når det har en bestemt farve. Problemet er imidlertid, at vi ofte ikke ved, hvad nummeret dækker over. Det er derfor, de har lavet en guide over de forskellige e-numre, så du kan se, hvad nummeret betyder. Grunden til at det hedder et E-nummer og eksempelvis ikke A-nummer er, at E’et kommer fra EU. Det er fordi reglerne for brug af e-numre er de samme i hele EU. Det tal som kommer efter E’et fortæller hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører.

Du kan se, hvilke e-numre, der er i dine fødevarer, ved at læse varedeklarationen. Der er nogle e-numre, som er tilladt i økologiske fødevarer. Det er eksempelvis citronsyre, fordi det opstår naturligt i naturen.

E-numre og allergi

Det er i grunden kun godkendte e-numre, som må komme i vores madvarer i bestemte mængder. De udvælges på baggrund af videnskabelig forskning. Ikke desto mindre er mange mennesker allergiske over for bestemte e-numre. Derfor er en oversigt over, hvad de forskellige numre dækker over et godt redskab for dem. Der er især mange, som mener, at de seks azofarvestoffer kan være allergifremkaldende. Det er tre gule og tre røde farver: 102, 104, 110, 122, 124 og 129. Der er også mennesker, som ikke kan tåle eller vælger ikke at spise bestemte animalske produkter. Animalske tilsætningsstoffer har også e-numre.

Derfor er de vigtige at kende, hvis du har laktoseintolerance eller af religiøse eller politiske årsager ikke spiser bestemte former for kød eller æg. Hvis du ved, at du har en eller flere fødevareallergier, eller der er bestemte fødevarer du ikke spiser, er det særligt vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad de forskellige numre dækker over.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *