Hvilken hunderace passer til dig?

Mand leger med sin hund

At finde sig det perfekte nye, pelsede familiemedlem er både en spændende, men også krævende opgave. Mange af os er vokset op med hund og det er ikke unormalt at vi gerne vil have en hund, ligesom den vi voksede op med. Men, det er langt fra sikkert at det var en race, som også passer til dig og dit liv, hvor du er nu. Der er nemlig himmelvid forskel på hunderacerne, og det er vigtigt, at du vælger med hovedet, og ikke med hjertet, hvis du skal finde et godt match og give hunden det liv, den fortjener.

Udseende er ikke alt i hunderacer

Desværre er der rigtig mange mennesker, der vælger hunderacer først og fremmest på udseendet. H>ar man først set en hund, sm man synes er virkelig smuk, kan man nemt komme til at overtale sig selv om, at man passer super godt sammen med denne race. Et fantastisk eksempel er racen Siberian Husky. Denne utrolig smukke, ulvelignende hund er ufattelig populær, til trods for at det er en meget krævende race, som de fleste af os slet, slet ikke har tid og overskud til i hverdagen. Det resulterer i, at rigtig mange familier med denne race ender med en uregerlig og ekstremt understimuleret hund, som i sidste ende heller ikke er en glad hund.

Vælg hunderacer med omhu

Med det ikke sagt, at man ikke må vælge en race, som man synes er smuk. Er man til ovennævnte eksempel, findes der masser af smukke, ulvelignende spidshunde, der passer til alle mulige typer af familier. Vil man gerne have en nem og rolig familiehund kan man f.eks. vælge en Eurasier i stedet. Vil man gerne have en aktiv, selvstændig følgesvend, der er bedre tilpasset det foranderlige familieliv, kan man overveje den mindre Finske Lapphund. Begge er smukke spidshunde, men med et langt nemmere sind og meget, meget mindre behov for motion.

Sæt dig ind i forskellige hunderacer

Når du vælger hund, er det vigtigt at du sætter dig ind i, hvilken type hund, du egentlig har brug for. Skal hunden være en familiehund, så er det oplagt at få en selskabshund, der ikke stiller for store krav til motion og aktivering. En lang gåtur og daglig leg er minimumskrav for en hund med et helt almindeligt aktivitetsniveau. Hvis du ikke kan tilbyde hunden mere i form af sport, så skal du ikke anskaffe dig en hund, med større behov.

Køb fra gode opdrættere

Mange mennesker i dag, er af den overbevisning, at de bedste hunde kommer fra almindelige familier og at blandingshunde har nogle af de allerbedste egenskaber, samt bedre immunforsvar. Det er en tanke, du skal skynde dig at slå ud af hovedet. Når du vælger en hvalp, er det en rigtig god idé at købe fra en seriøs opdrætter. Opdrættere får sine hunde tjekket igennem for genetiske sygdomme og avler med henblik på at skabe sunde, raske hunde med et godt sind. Deres hunde bliver udstillet eller bedømt for at de kan sikre sig, at hunden lever op til racebeskrivelsen, så du får netop den type hund du havde læst om. Det er din og hundens forsikring om, at i får lavet det perfekte match og er helt klart værd, at tage med i overvejelserne.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*