Få de rigtige kogeplader

koge-plade

2 år siden |  0 comments  |  Bolig

Kogeplader skal kunne mere end bare varme en gryde og dens indhold op. Den skal gøre det energirigtigt og fornuftigt, så du far den bedste varmefordeling ved brug af så lidt energi som muligt. Derfor er det induktion og glaskeramiske plader, der er mest populære i danske køkkener, da disse to klart er dem, der har de fleste fordele, når det kommer til madlavning.

Der er også varianter, der virker med gas, og dem, der hedder massekogeplader, som du måske kender fra gammeldagskomfurer. De kan købes, men det er ikke dem, der er flest af på markedet for tiden. Gasplader kræver adgang til bygas, og har du det i dit hjem, kan gas bestemt være en god løsning for dig. Massekogepladen er dog langsomt ved at forsvinde helt ud af markedet, da de andre typer simpelthen bare er bedre.

Om induktion og glaskeramiske plader


Hvis du ikke har induktion i forvejen og dermed har de rigtige gryder og pander, så skal du være klar over, at det skal du have, for ellers virker komfuret ikke. Dit udstyr skal nemlig være udstyret med en magnetisk bund, for ved magnetisme opvarmes gryden eller panden og ikke pladen. Når du køber dit køkkengrej nu om dage, kan du heldigvis nemt se, om det kan bruges på induktion, for det vil fremgå af produktbeskrivelsen.

Induktion er afhængigt af, at der står en gryde eller pande på blusset. Gør der ikke det, så kan der ikke genereres varme. Det betyder, at fjerner du gryden, så slukkes der automatisk. De køler også hurtigt af, da det jo er gryden og ikke pladen, der er varm. Eftervarme kan dog forekomme, men ikke så længe, som du kender det fra andre typer af plader.

Glaskeramiske plader er den moderne verdens svar på massekogepladen. Men her er overfladen helt glat og jævn, og det er derfor nemt at rengøre, da den kan installeres, så den er helt plan med bordpladen omkring den. Varmepladerne er dækket af glas, og det giver en markant bedre fordeling af varmen og dermed et lavere energiforbrug, når du laver mad.

Du kan desuden bruge alle former for gryder og pander – så længe de ikke er så bulede i bunden, at de ikke kan holde balancen på den glatte overflade – men som altovervejende udgangspunkt skal du ikke ud og investere i nyt udstyr samtidig med at du køber en ny kogeplade.

Den kloge kogeplade


En kogeplade nu om dage er mere end at kunne tænde, slukke og skrue op og ned. Nogle har en indbygget timer, så de slukker efter et bestemt tidsrum. Så behøver du ikke et minutur, når du laver bestemte retter. Eller du kan give din mad et opkog, og så skrues der ned helt af sig selv efter noget minutter, så glemmer du det, så husker pladen det i stedet. Eller hvad med en indbygget termostat, hvis du har noget, der skal holdes ved en bestemt temperatur i en længere periode? Det fårs selvfølgelig også, og pladen skruer selv op og ned, så temperaturen holdes konstant.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :