Find den perfekte retro lampe

perfekte retro lampe

5 dage siden |  0 comments  |  Bolig

Retro indretning er blevet enormt populært på det seneste. Bare et par indretningsgenstande fra 70’erne eller 80’erne kan virkelig gøre en hel del for hjemmets gennemgående udtryk. Særligt en lampe er essentiel, hvis du gerne vil lade dit hjem stråle af hygge og retro.
Lamperne havde nemlig et helt specifikt udseende på det tidspunkt i historien. Samtidig er en lampe selvfølgelig med til at sprede lys i et hjem, hvilket betyder, at den helt naturligt vil tiltrække opmærksomhed og vil bestemme en stor del af indretningens tone. Hvis du bare ønsker et par retro indretningsgenstande, så er et par lamper derfor det oplagte valg.

Køb den helt rigtige lampe

Det svære er dog at finde den helt rigtige type lampe til dit hjem. Selvom de alle sammen er retro lamper kan der nemlig være stor forskel i farve, udtryk og størrelse. Den nemmeste måde at bestemme sig for en type eller model er derfor at researche. Det kan du gøre på nettet, hvor du samtidig har adgang til et væld af online auktioner.
Hvis du bedre kan lide at røre ved hvad end du køber, så findes der i dag også et vælde af danske retro butikker, hvor du sagtens kan finde mange forskellige typer af retro lamper. Der kan det dog også ende med at blive dyrt, fordi de ved præcis hvad de har med at gøre og hvor eftertragtet det er.
Hvis du ikke har noget imod at krejle, så kan du også prøve lykken på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker. Her er chancen for at du kan gøre en fordelagtig handel noget større. Til gengæld skal du også være klar over, at der sandsynligvis er mange andre, der har haft samme tanke. Derfor er de bedste lamper ofte allerede støvsuget væk fra markedet.

Gør det selv

Med en smule maling og en skruetrækker i hånden kan du dog sagtens gøre nogle af de lidt mere slidte genstande, som man ofte finder på loppemarkeder, til smukke dele af indretningen i dit hjem. For mange er restaureringsprocessen faktisk en lige så stor del af retro indretning som det endelige produkt.
På den måde kan du også få lov til at sætte dit helt eget personlige præg på de gamle møbler og genstande. Retro indretning handler ikke nødvendigvis om at skabe den mest tro kopi af et hjem fra 70’erne. Det handler i langt højere grad om at tage de elementer fra tidsperioden og blande dem med den moderne indretning, som er i langt de fleste danske hjem.

Nyt og godt

Hvis du godt kunne tænke dig at opnå dette udtryk hurtigt og til en god pris, så kan du også købe et par nye lamper, som er lavet til at ligne gamle modeller. Disse vil ofte være langt billige end den ægte vare men selvfølgelig også uden den naturlige patina og den gode historie bag.
Der er ikke nogen forkert måde at gøre det på. Det afhænger mest af alt af, hvad du ønsker at opnå og hvad du synes er fedt ved retro indretning.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :